Nye forretningsmodeller

 

 

Ud med Karnov – ind med kunden

For forvaltningsorganisationer som Gramex og KODA er det ikke længere nok at have tjek på paragrafferne. For at tjene penge til medlemmerne må der tænkes i nye forretningsmodeller, der kan tilgodese brugerens behov og tillade et stadigt voksende antal online-musiktjenester.

”Brugeren er præmissen”.
Sådan åbnede KODA’s juridiske og internationale chef Jacob Hüttel sit indlæg på årets UBVA-symposium. Ifølge Jacob Hüttel er vejen frem, hvis man skal undgå ulovlig downloading af musik, at se på brugerens behov – og imødekomme de behov med en forretningsmodel, der ikke gør det interessant at piratkopiere. Ligningen er enkel, ifølge Jacob Hüttel: ”Lav musikinteresse + lav betalingsvillighed = piratkopiering.”

”I fremtiden er det kun dem med lav betalingsvillighed og lav musikinteresser, der stadig gider at bruge pirattjenester. Fordi der vil være nogen lovlige alternativer, som gør, at du kan få den musik, du ønsker, der både matcher din betalingsvillighed og dine ønsker til den måde, du vil have musik på”
Jacob Hüttel

John Kristensen, direktør for Gramex, er helt enig: ”Vi har trukket Karnov lidt tilbage og så har vi sat forretningsmodeller og kunden i førersædet”. På den måde har den digitale virkelighed ændret den måde forvaltningsorganisationerne arbejder på. Eller som John Kristensen udtrykker det: ”Ophavsretten er for vigtig til at overlade til jurister – der skal også nogle økonomer ind”.

Konklusionen for både KODA og Gramex er, at der er brug for lovlige alternativer, der tilfredsstiller den enkelte brugers behov. Både dem, der har en høj musikinteresse og en høj betalingsvillighed, dem der er i den modsatte ende af registret – og alle dem indimellem. Det kræver et stort og differentieret udbud af musiktjenester. Et udbud der til dels allerede eksisterer i form af bl.a. Spotify, WIMP og TDC Play, men som Jacob Hüttel håber bliver endnu bredere og bedre i fremtiden.

De nye forretningsmodeller stiller dog også krav til de aftaler, forvaltningsorganisationerne laver for deres medlemmer. Og selvom det giver mening, at hvis brugeren ikke får det han eller hun vil have, så får rettighedshaverne det heller ikke, så er det en løbende udfordring for organisationer som KODA og Gramex at lave nogle aftaler med de nye tjenester, der også gør rettighedshaverne tilfredse. Eller som Jacob Hüttel udtrykker det: ”Når vi ikke licenserer en tjeneste, så er det ikke udelukkende ond vilje, men fordi vi vil rettighedshavernes bedste.”

”Det er ikke bare brugernes behov, der er forskellige – det er rettighedshavernes også”, forklarer Jacob Hüttel. Der er både meget etablerede rettighedshavere, der er upcoming rettighedshavere – og der er alle dem derimellem. Den eneste fællesnævner for dem er, at de gerne vil tjene mest muligt på deres kunst.

Hvis man ser overordnet på de nye tjenester, så genererer de penge som aldrig før, siger Jacob Hüttel og John Kristensen samstemmigt. Problemet er bare, at den enkelte rettighedshaver ikke nødvendigvis tjener mere af den grund. Det skyldes blandt andet den måde, pengene bliver forvaltet på, nemlig i RPS – eller Royalties per Stream – som giver kunstnerne et (lille) beløb, hver gang nummeret bliver streamet. Og det beløb er selvsagt noget mindre, end det kunstneren er vant til at få for CD-salg. På den måde skal den enkelte kunstner, eller rettighedshaver, gerne have sin musik ud på flere forskellige platforme for at opnå den sum penge vedkommende ville tjene ved salget af en enkelt CD.

Samtidig åbner de nye tjenester op for en lang række mindre etablerede kunstnere i forhold til tidligere. Det giver på den ene side et bredere udbud for brugeren, det genererer flere penge samlet set – og det er et mere demokratisk system i forhold til nye kunstnere.  Men der er ikke nødvendigvis flere penge i det for den enkelte kunstner. Det gælder dog stadig om at se det store billede som rettighedshaver, mener John Kristensen: ”Der må man samlet set sige, at hvis jeg stadig får mine 100 kroner men så bare ud i 10 brevsprækker i stedet for 1 – så er det stadigvæk en god idé”.

Udfordringerne stiller store krav til forvaltningsorganisationer som KODA og Gramex. Både i forhold til at tilfredsstille brugernes tørst efter de bedste og billigste tjenester og i forhold til at finde de modeller, som kan tilfredsstille de medlemmer, der forsyner de nye tjenester. Vejen frem er klar for Jacob Hüttel: ”Det der gerne skal dominere, er de modeller, som genererer flest penge til rettighedshaverne.”