EU kan smadre den danske model
Europa-kommissionen har forsøgt at imødekomme den digitale udvikling med et direktivforslag, der kan gøre indhold tilgængeligt i hele EU og skabe et ”digitalt indre marked”. Men modtagelsen af det nye forlag er – mildt sagt – skeptisk.
Peter Schønning
”Man risikerer at smadre aftalelicensen.”
Så hård er advokat Peter Schønnings dom over det nye direktivforslag om kollektiv forvaltning fra Europa-kommissionen.
Hensigten med direktivet er at skabe grundlag for en kollektiv forvaltning af ophavsretten i hele EU – både i forhold til rettighedshavere og brugere. Målet er at imødekomme et voksende behov for multiterritoriale licenser, at skabe større gennemsigtighed i forhold til aftalerne – og at åbne op for en større konkurrence på forvaltningsområdet.
”Tanken har været at få de dårligt drevne organisationer til at stramme op, blive bedre – eller i værste fald forsvinde, sådan at man undgår monopoler og ineffektivitet”, som Thomas Riis, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, forklarer det.
Peter Schønning har stor forståelse for kommissionens vision med direktivet. Men han mener ikke, at man opnår det, man ønsker, i direktivets nuværende form: “Hvis meningen er at gøre det lettere for ophavsmændene og bedre for brugerne, så er det i hvert fald ikke det, der er resultatet”.
Ifølge Peter Schønning er det graden af detailregulering, som vil være direkte ødelæggende for den måde, man hidtil har forvaltet rettigheder på i Danmark, med aftalelicensen. Det nye direktiv er nemlig uforeneligt med aftalelicensen i dets nuværende form.
Og det er ikke kun Peter Schønning, der er bekymret over den udvikling. Problemerne i forhold til den danske model med aftalelicensen har også skabt panderynken hos begge de grupper, som direktivet ellers prøver at tilgodese: ”Både rettighedshavere og brugere er meget bekymrede og er derfor gået sammen for at sige til politikerne, at vi skal passe på, vi ikke ødelægger allerede velfungerende systemer”, fortæller Peter Schønning.
Den aftalelicens vi bruger i Danmark, og som flere af vores andre nordiske kollegaer også benytter, giver i dag en meget enkel og ubureaukratisk adgang til ophavsretsbeskyttet materiale. Med det nye forslag ønsker man en sådan transparens, at det i praksis betyder, at hvert stykke musik, artikel etc. skal registreres ned til mindste detalje, så brugeren kan se, hvad det er for værker, man giver licens til at bruge. Det er ifølge Peter Schønning en overbureaukratisering, som i praksis gør det svært at være lovlig for f.eks. skoler og virksomheder, der ønsker at kopiere aviser etc. eller for frisøren, der spiller musik fra radioen, i sin salon:
”Vil frisøren helst have aftaler med mange forskellige forvaltningsorganisationer, der konkurrerer om prisen på aftalerne – eller vil hun lave én aftale, der tager hensyn til det hele?”.
Peter Schønning er ikke i tvivl: “Jeg har et indtryk af, at Europa-kommissionen ensidigt går efter harmonisering og ensretning på bekostning af funktionalitet. Og jeg har en fornemmelse af, at man ønsker konkurrence for konkurrencens skyld – at man ikke tager hensyn til hvordan det foregår i praksis”.
Og selvom professor Thomas Riis måske i højere grad anerkender kommissionens motivation for direktivforslaget, ser også han flere væsentlige faldgruber:
”Den negative følge, hvis dette forslag bliver vedtaget, er, at der vil ske en fragmentering af repertoiret. Nogle rettighedshavere vil trække deres rettigheder ud og licensere indholdet selv, og man risikerer også, at nicherepertoiret bliver bortvalgt af de store tjenesteydere på markedet. Så det kan godt være, man kun skal henvende sig ét sted for at få tilladelse til grænseoverskridende værksudnyttelse, men til gengæld har man ikke det fulde repertoire”.