UBVA-symposium 2012. De ophavsretlige organisationer

 

De, der står sammen, står stærkest. Mange ophavsmænd og andre rettighedshavere slutter sig derfor sammen i organisationer, der hjælper dem med at håndtere deres ophavsrettigheder. Som nogle eksempler kan nævnes Koda, Gramex, Copydan, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Dansk Artist Forbund og Forlæggerforeningen. Og de er kun toppen af isbjerget.

De ophavsretlige organisationer gør rettighederne mere værd for ophavsmændene. Og organisationerne er også vigtige for brugerne. Blandt andet gør organisationerne det lettere for brugerne at være lovlige. Hvis de kan få en aftale med en organisation, behøver de nemlig ikke kontakte alle ophavsmændene enkeltvis.

Arbejdet i de ophavsretlige organisationer rejser en række juridiske, politiske og økonomiske spørgsmål:

 

  • Hvor mange penge går der egentlig gennem organisationerne?
  • Hvor godt synes ophavsmændene, at organisationerne arbejder for dem?
  • Hvordan ligger det med organisationerne og konkurrenceretten?
  • Hvordan skal organisationerne håndtere det, når de kommer i EU’s søgelys?
  • Og hvordan oplever brugerne kontakten med organisationerne?
  • Er det let nok at få en aftale med dem?
  • Eller kan noget gøres bedre?

 

Det, og mere til, blev behandlet på UBVAs 2012-symposium ”De ophavsretlige organisationer”. Symposiet blev holdt i Københavns Universitetets festsal den 8. november 2012 i samarbejde med Det Juridiske Fakultet ved KU, Center for Informations- og Innovationsret.

Du se symposiet som web-tv her på siden. Desuden kan du læse artikler om nogle af de emner, der blev behandlet på symposiet, og se interviews med nogle af deltagerne.

God fornøjelse.